Endelig tilbage...
Så fik jeg endelig tid til at få lavet lidt kreativt igen - denne gang blev det lige lidt hårelastikker lavet i Hama perler.
Jeg fik ideen efter den årlige tur på Kreative dage i Fredericia Messecenter i oktober. Der var en skøn workshop hvor man kunne prøve at lave disse søde perle hår elastikker - så måtte lige prøve herhjemme også.
Og de er da bare så dekorative at sætte i håret - og farverne kan man mikse som man har lyst til.
Du kan finde måderne at lave dem på i den bog der hedder " Perle Magi Play" som er skrevet af Pernille Fisker.
Hun har også lavet flere bøger samt små hæfter med andre fine ideer i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar