Ny indretning i stuen....
Mit store gamle skrivebord er blevet byttet ud med et lidt mere moderne - jeg var så heldig der var en der skulle af med sådan en smart løsning som en plade og to bukke, hvilket var det jeg gerne ville have.
Mit eneste problem var - hvor skal jeg gøre af alt det jeg har haft i mit skrivebord??
Så jeg købte den rigtig fine høje reol af en veninde og den lille sorte reol fik jeg af min mand og børn i Mors dags gave - sammen med den fine lyserøde Kalla der står på mit skrivebord.
Jeg elsker at få blomster - og specielt dem der kan holde lidt ekstra længe så en potteplante er altid et godt valg for mig...:-D
Samtidig med mit skrivebords projekt, ja så valgte vi at sælge vores sofabord som jeg længe har været træt af, det var en stor kæmpe klods som fyldte rigtig meget i vores stue sammen med vores store sofaer.
Jeg var blevet rigtig forelsket i de små borde fra Søstrene Grene, så nu bød muligheden sig for at vi kunne få dem, så det blev et Dusty Green og et hvidt, jeg elsker rigtig meget de støvede grøn/blå nuancer, så det var ikke så svært at vælge.
Og jeg er super glad for dem..
Mit sidste nye sy projekt er færdigt - " Etui til min symaskine"....:-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar