mandag den 25. november 2019

Årets dekorationer



Helt høj af kreativ udfoldelse....

Så fik jeg endelig energi og overskud til at få produceret vores adventskrans, kalenderlys og den røde advents kreation til mine svigerforældre.
Resultatet er blevet ligesom jeg gerne ville have det, enkelt, klassisk, lidt rustikt, Lidt nordisk, lidt romantisk og rigtig meget naturligt.
( lige min svigerforældres springer ved siden af - men de ønskede sig noget i rødt)

Når jeg står og skal lave noget med blomster eller som nu gran og grønt løv, ja så kommer min indre ro frem.
 Jeg nyder at få lov til at arbejde med naturen - og få bragt mine tanker ned i kreationen, som jeg har gået og forestillet mig at det skulle se ud. 
Samtidig kommer der en masse tanker igennem, nogen skal der handles på, andre skal man lige tænke over en ekstra gang, og de sidste er dem der bare skal sorteres fra - det er dem der fylder for meget og som nogen gange tager styringen den forkerte vej hen. 
Livet byder mig lidt modgang lige nu, noget der er svært at komme ud af igen - en ordentlig gang stress har ramt mig, og jeg søger lidt hvad jeg kan gøre for at komme ud af det, for en helt almindelig hverdag er jo helt klart at foretrække. Jeg har verdens bedste og forstående kæreste - så er slet ikke i tvivl om at vi nok skal komme igennem det sammen - men stress tærer på alle fronter. 
Jeg håber - hvis du har mistanke om at du evt kæmper med lidt stress tager det i opløbet, det er bare så meget nemmere at komme op igen, end hvis du kommer helt ned før du mærker efter.

Jeg ønsker jer alle derude en dejlig mandag aften. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar